Vores fast track til skyen

De 6 R'er i cloud-migrering

Nøglen til en vellykket cloud-migrering er grundig overvejelse og planlægning. De 6 R'er er her et uundværligt værktøj til at strukturere og kommunikere din migreringsproces.

Modelo 6R

De 6 mest udbredte strategier for din migreringsproces

6 R's Diagram

Rehost

Rehosting kaldes også ofte lift & shift. Det er den enkleste måde at flytte din on-premises IT-infrastruktur til skyen på, fordi den kræver færrest ændringer af dine workloads og arbejdsgange.

Replatform

En replatform-migrering minder om rehosting af applikationer i skyen, men indebærer nogle ændringer af applikationen, så den kan udnytte fordelene ved den nye cloud-infrastruktur. Kernearkitekturen ændrer du dog ikke.

Refactor

Ved refactoring flyttes applikationerne til cloud-infrastrukturen og bygges samtidig om, så de passer bedre til cloud-miljøet. På den måde kan du tilføje funktionalitet, skalering og ydeevne, som ellers ville være svær at opnå i det eksisterende miljø.

Repurchase

Mange standardapplikationer findes i dag allerede som Software as a Service (SaaS). Derfor holder mange kunder op med at administrere deres installerede applikationer i den gamle infrastruktur og bruger dem i stedet som SaaS.

Retire

Nogle applikationer er der slet ikke brug for længere. Derfor er det vigtigt at identificere dem, inden du migrerer til skyen, så du ikke ender med at lægge unødigt arbejde i en applikation, der ikke giver din virksomhed nogen værdi.

Retain

Endelig kan der i din portefølje være applikationer, som er kritiske for virksomheden, men som kræver omfattende refactoring inden en migrering. Disse applikationer stilles i første omgang til side og tages op igen på et senere tidspunkt.